Fra venstre: Gørup Smedie, Købmand og Skole. Ca. 1960

Bækgaarden matr. nr. 6a, Løgstørvej 69.

Bækgaarden var omkring 1700 en stor gård, der ejedes af Mogens Christensen Gjørup, som var født på Gørupgaard. I 1713 blev gården købt af Hans Tausen til Testrupgaard, som satte to fæstere på gården, som dermed blev en dobbeltgård (2 halvgårde). I 1743 overtages gårdene af Commercieråd Jens Gjørup i Aalborg. I 1759 blev gårdene ved aktion solgt til Frk. Magdalene Catarine Juulson til Lynderupgaard. Hver gård var ansat i hartkorn 4 tdr. 2 skp. ½ alb. I årene 1810 - 12 flyttes den anden halvgård ud på Gørup vestermark og bliver til det senere "Engholm".

På et tidspunkt bliver gården købt af familien Ulbjerg som driver den indtil Anders Ulbjerg i 1932 sælger til Johannes Roersen, og ved hans død i 1975 overtager sønnen Børge Roersen gården, som han driver til sin død i 2000. Herefter købes gården af Elsebeth Andreasen.

  

 

Bækgaarden 2012

Bækgaarden 2013

Bækgaarden 2015 (Stuehuset nedrevet)

Løgstørvej 67 (Stuehus til Bækgaarden)

Gjørupgaard - Mtr. nr 2a - Løgstørvej 73

Gårdens historie kan føres tilbage til 1590.
Gården har i gennem tiderne huset mange betydningsfulde slægter. Bl.a. Jens Christensen Giørup som oprettede et legat til Gørup Hospital i 1728, som blev forbedret af hans hustru Christence Hornemann. Hun skriver følgende i fundatsen: "Saalænge der i Giørup Bye findes gamle, fattige, vanføre og skrøbelige Mennesker saavel af Mand- som Quindekøn der kunne være min salige Mands Paarørende, skal de til Almisse være nærmest berettigede til at indtages i dette Hospital og nyde den Deputat ugentlig, jeg dertil haver destineret og henlagt." (se billedhistorie: Gørup Hospital)
Gården er i dag nedrevet

Stuehus & Hestestald bygget i 1842

Laden bygget i 1890

Gørupgaard i 1940'erne

Gørupgaard i 1950èrne

Arealet er 60 tdr. land, men der har i sin tid været 350 tdr. land, hvorfra der er udstykket til andre i sognet.

"Gørupgaard" har haft mange ejere i tiden løb , men har aldrig været en Fæstegaard og der er udstykket 10 selvstændige landbrug fra denne.

Løgstørvej 77 2015

Løgstørvej 77. Nedbrændt i 2016

Løgstørvej 65 (Tidligere Gørup Smedie)

Skinderupvej 2 (Tidligere Gørup Skole)

 

 

 

Højgaard - Mtr. nr 3a - Klotrupvej 2

 

 

Stigsgård - Mtr. nr 4a - Klotrupvej 4

Gårdens historie kan føres tilbage til år 1688
Gården har været i familen Stigsen Nielsens eje siden 1836

 

 

Ørredgård - Mtr. nr 5a - Klotrupvej 8


Engholmvej med udsigt til Louns Bredning

 

 

Stensgaard Mtr. nr 6h - Engholmvej 1

Byggeår ukendt.
Købt i 1906 af Niels Chr. Studstrup.
Stadigvæk i Studstrup familiens eje.

Engholmvej 1 i 2016


 

Grangaarden - Mtr. nr 3c

Engholmvej 2

Grangaarden er opført i 1865 af Christen Laustsen på parcel fra "Højgård".
Gården er stadig i Laustsen familiens eje.

2016

Grangaarden 2016


Engholmvej 3 i 2016


Engholmvej 5 i 2016


Engholmvej 5

Engholmvej 7 i 2016


Engholmvej 9 i 2016


 

 "Engholm"

Engholmvej 11, Gørup

Matr. Nr. 7a

Engholm år ukendt

Engholm 1950

Engholm 2011

Historien om Engholm

Engholmvej 11, Gørup

Matr. Nr. 7a

 

Omkring år 1700 lå der i Gørup en ret stor gård (nu Elsebeth Andreasen Løgstørvej 69 matr. nr. 6a) på 8 tdr. 4 skp.1 alb. hartkorn der ejedes af Mogens Christensen Giørup, som var født i Gørupgaard. Han blev 1701 gift med Karen Jensdatter Pop, som boede i Bakgaarden i St. Thorup. Hun var enke efter Herredsfoged Anders Christensen Aalestrup.

I 1702 solgte Mogens Christensen gården i Gørup til den efterfølgende Herredsfoged Mathias Tausen, som var gift med Catrine Lange. Ægteskabet var barnløst og da han i 1712 døde var der to søstre, der skulle have en arvepart, som de dog gav afkald på. Tilsyneladende var der heller ikke noget at arve, idet der den 13. juli 1713 blev afholdt aktion over gården og indboet. Det indbragte beløb kunne knap dække gælden.

En aktion på den tid blev bekendtgjort med plakater på tingstedet og desuden meddelt i kirken. Da det blev nedskrevet hvem der fik tilslagen de forskellige effekter, kan man se, at det var egnens prominente personer såsom nabopræsterne, Magister Jens Reenberg på Lynderupgaard, den ny Herredsfoged Christian Solberg i Ulbjerg, Borgmester Erichsen i Viborg og nogle få kvinder var også tilstede, ja – selv gårdens tjenestekarl var heldig at få noget købt.

Gården blev købt af Hans Mathiasen til Testrupgaard i Simested sogn (1713). Der kom nu to fæstere på gården nemlig: Jens Pedersen og Morten Christensen. De to fæstere har haft noget fællesboskab, idet de begge boede på gården, men har sikkert delt husene (2 halvgårde).

I 1743 afhænder Hans Mathiasens enke gården til Commercieråd Jens Giørup i Aalborg. Skødet blev tinglæst den 20. juni 1743 og heri står bl. a. at hun sælger ” En mig tilhørende Gaard beliggende i Halds Ampt, Rinds Herrit, Uldbjerg Sogn, Giørup Bye ansat efter nye Matricul for 8 tønder 2 skp. 1 alb. Hvilchet foreskrevne Hartkorn, som beboes af Christen Larsen og Thomas Jensen, med ald dens Tilliggende, som nu med Rætte dertil ligger, og af Arilds Tid Rettelig tillagt haver, være sig Agger, Eng, fælles Drift, sidste Mand, Fæegang, Kiær, Moser og Heder, intet undtagen.”

Jens Giørups enke Christence Hornemann opretter i 1744, ved hjælp af midler testamenteret af hendes mand og hans broder Chr. Giørup, Gørup hospital (fattighus) og skole. De 2 halvgårde var nu underlagt hospitalet, men blev frasolgt i 1759. De blev ved aktion tilslagen ” Velbaarne Frøchen Magdalene Catarine Juulson til Lynderupgaard” for 376 rdl 2 mk 12 skl på Østerbølle tingsted den 7. juni 1759. Hver gård var ansat i hartkorn 4 tdr. 2 skp. ½ alb.

Ifølge et fæstebrev, dateret på Lynderupgaard den 8. september 1765, står der, at Christen Larsens enke Karen Christensdatter godvilligt overlod fæstet for sin søn Laurs Christensen på de vilkår, at hun råder og bestyrer gården som hidtil så længe hun kan og vil. Sønnen skal alene gå som karl på gården. Og skulle sønnen, med moderens tilladelse, gifte sig og de af den årsag ikke kan være sammen skal han årligt give sin moder 2 fk. land i hvert års gøde, desuden skal hun nyde fri husværelse og hvis hun flytter fra gården, må udtage 8 stk. får uden betaling, hvis de kan undværes i gården tillige med hendes seng og kiste. Laurs Christensen må ”have, nyde, bruge og udi fæste beholde” den øvrige gård mod at svare i landgilde 8 rdl. Årlig og desuden være sit herskab hørig og lydig og udføre ægt og arbejd når det påbydes.

Laurs Christensen var født ca. 1743 og døde 1826, 72 år gammel. Han var gift med Johanne Andersdatter født ca. 1747 og død 1838. I ægteskabet blev der født 10 børn, hvoraf 4 sønner og 3 døtre overlevede barnealderen. En søn Christen Larsen overtog fæstet efter faderen. I fæstebrevet dateret den 21. december 1810 forpligter Christen Larsen sig til at svare landgilde 8 rdl. Til hvert års mortensdag og årligt forrette, med egne heste og vogn, enten to rejser til Randers, 3 til Hobro, 4 til Viborg eller Aal mølle, eller lige så lang vej, samt 2 rejser til Aastrup hede og enten slår og halmer eller hverver river og opsætter, samt i begge tilfælde hjemføre til Lynderupgaard 2 læs hø på og fra engen ved Løvelbro. Til et læs regnes 3½ tønde byg eller 12 snese hedetørv eller 4 traver tækkelyng eller 5 skålpund hø. I indfæstning betaltes 100 rdl.

Det er sandsynligvis i årene 1810 – 12 at gården bliver udflyttet til den nuværende placering, idet gårdene i Gørup by i disse år blev udskiftet af fællesskabet.

 

Christen Larsen var født i 1780 og døde i 1840. Han blev viet i Ulbjerg kirke den 18. oktober 1811 til Gjertrud Marie Christophersdatter født i Gedsted i 1784 og dø i 1860. Deres børn var Lars 1813 – 1817, Christopher 1814 - ?, Anders 1815 - ?, Christen 1817 - ?, Johanne 1818 - ?, Lars 1821 - ?.

Efter Christen Larsens død drev enken selv gården indtil hun døde i 1860, derefter blev den overtaget af sønnen Christopher Christensen, som 4. generation og ved denne lejlighed blev gården købt fri af Lynderupgaard. I skødet, dateret Lynderupgaard den 17. april 1861 står der, at K. Kieldsen sælger til Christopher Christensen hans afdøde faders fæstegård matr. nr. 7 i Gørup, hartkorn 4-1-2-2¼, gl. skat 29 rdl. 7 skl. Desuden ret til fællejorden matr. nr. 8. I handelen indgår en forpligtelse til så længe K. Kieldsen og hustru lever: ”at hente i Aastrup hede og aflevere på Lynderupgaard 2 fuldkomne store læs Lyng, som han selv slaar eller plukker, eller 2 læs tørv, som han dog ikke selv skal grave”. Købesummen var 3400 rdl., som betaltes med 2250 rdl. kontant og på resten 1150 rdl. Blev udstedt en panteobligation, mod 1ste prioritets panteret i gården med 4% rente.

Christopher Christensen blev den 28. dec. 1860 gift med Nicoline Nielsdatter fra Bystrup, datter af Niels Pedersen Smed. Deres ægteskab var barnløst.

Straks efter overtagelsen af gården frasolgte Christopher Christensen 2 parceller, én på hartkorn 1-1-0-½ til Laust Nielsen, der havde den fra 1861 – 63, Mads Pedersen fra 1863 – 86, Jens P. Mortensen fra 1886 – 1933, Søren Sørensen fra 1933 – 59, Frank Sørensen fra 1959 – 19xx, xxxx og Lisbeht og Ingvard Jacobsen fra 19xx til 2000, Eva Cronemann fra 2000 – 2005, SAHEMA ApS (Bosted) fra 2005- ?

Den anden parcel matr. nr. 7c på hartkorn 0-3-3-¼ blev underlagt matr. nr. 4 ”Stigsgaard” Klotrupvej nr. 4.

 

I 1885 afstod Christopher Christensen ”ENGHOLM” til Niels Nielsen Studstrup. Ifølge skødet, tinglæst den 3. september sælger Christopher Christensen en ejendom matr. nr. 7a i Gørup hartkorn 2-4-3-1½, der hidtil har været forenet med matr. nr. 8g 1 alb. Af skøde 14. januar 1885, til Niels Nielsen Studstrup. Den betingede købesum var i alt 15.000 kr, hvoraf 5.000 kr var vederlag for det medfulgte løsøre og betaltes kontant uden rente, medens 10.000 kr var vederlag for fast ejendom, ”hvor hos Køberen desforuden tilsikrer mig og min nuværende hustru Nicoline Nielsdatter ifølge Contract tinglæst samtidig hermed, Aftægt for vor fulde Levetid af Capitalværdi 325,00 kr”. Den påhvilede forpligtelse til Lynderupgaard stod stadig ved magt. Skødet blev skrevet i Gørup den 28 juni 1885.

Niels Nielsen Studstrup var født i Vesterbølle den 30. april 1859 som søn af Niels Christian Jensen og hustru Maren Jensdatter i Studstrupgaard, og var gift med Mette Katrine Klysner, født den 17. oktober 1856 i Giver Skole, hendes forældre var Skolelærer Frederik Christian Klysner og Else Marie Christensdatter. Mette Katrine Klysner døde i 1903, derefter blev Niels Studstrup gift med Birthe Marie Laustsen fra Gedsted.

Af første ægteskab havde Niels Studstrup tre sønner Niels Christian, Johannes og Frederik.

Niels Studstrup købte i 1915 købmandsforretningen i Gørup, som han drev sammen med ”ENGHOLM” indtil 1920, da han byttede ”ENGHOLM” med sønnen Johannes Studstrups gård ”Jochumsminde” Løgstørvej nr. 86 i St. Thorup. Købesummen for gården i St. Thorup var 40.000 kr. og skødet er dateret den 24. februar 1920, og for ”ENGHOLM” 58.000 kr. hvor 32.000 kr. var for fast ejendom og 26.000 kr. for løsøre, skødet er dateret 4. marts 1920.

Johannes Studstrup havde kun ”ENGHOLM” i få år og i 1923 solgte han den til Knud Chr. Jensen (Haubro) fra Hvalpsund og overtog derefter igen ”Jochumsminde” efter faderen der var død samme år.

Knud Chr. Jensen Haubro og hans kone Mette afstod gården i 1928 til deres søn Viggo Haubro Jensen, der blev gift med naboen Søren Laustsens dater Mette Marie, som dog allerede i 1933 døde fra manden og deres lille søn Knud.

I 1936 døde også Viggo Haubro og ”ENGHOLM” blev herefter solgt for kr. 42.000,- til Robert Jensen (1907 – 1991) og Maren Margrethe født Riisgaard (1913 – 1996), som begge kom fra Sønderlade. Ægteparret fik fem børn Randrup født 1937, Per født 1939, Inger Marie født 1941, Niels født 1943 og Villiam født 1945.

Engholm blev i 1950 solgt til FritsPørtner (1904 – 1971) og Ragnhild Pørtner født Nielsen (1908 – 1997) for 103.000 kr. I familien var der følgende børn: Sonja (f. 1932), Anna Margit (f. 1934), Aage (f. 1935), Leif ( 1936 – 1957), Ester (f. 1938), Birthe (f. 1941), Tove & Ninna (f. 1943), Egon (f.1945), Kirsten (f. 1948)

I 1970 blev gården solgt til Martin Johannesen (1931 – 2011) og Ellen Johannesen (1940 – 1976) med børnene Poul, Knud og Lis.

 

I september 1994 blev ”ENGHOLM” købt af Kaj Verner Kristensen (f.1959) og Anne Marie Vindvad Kristensen (f.1962) for kr. 640.000,- Jord var blevet solgt fra og det samlede areal var på 15,3 ha. Med børnene Marie Louise (f. 1986), Anne Kathrine (f. 1989), Rasmus Emil (f. 1991), Inger Birgitte (f. 1998), og Helene Amalie (f. 2000). Alle børnene har ”Vindvad Kristensen” som efternavn

 

 

 




Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk